ANNONCE:

Denne sommer holder flere danskere end normalt ferie herhjemme. Og selv hvis feriebudgettet er småt, kan den sagtens blive fyldt med vilde og fantastiske oplevelser.

Her er en række tips til, hvordan du kan få mest muligt ud af pengene, når sommeren står på ferie i Danmark.

Opsøg de gratis seværdigheder
Den nemmeste både at spare penge på er selvfølgelig ved ikke at tage pungen op af lommen. Der er heldigvis masser af muligheder for at fylde dagene med aktiviteter, der er ganske gratis.

Naturen er som oftest gratis at besøge, og eksempelvis en dag på stranden er altid en sikker vinder. Uanset om det er med hele børnefamilien, din bedre halvdel eller vennerne.

null
Sjovt, hyggeligt og gratis. En tur på stranden er opskriften på en god dag. Foto: Robin Skjoldborg

Også en tur i skoven koster ikke andet end lommeuld. Er I omkring København, er der i skovene omkring hovedstaden mulighed for at gå på jagt efter De Seks Glemte Kæmper, som skjuler sig godt og sørger for en skattejagt, de mindste kan være med til.

Danmarks natur gemmer også på store attraktioner. I kan for eksempel besøge Vadehavet på den jyske vestkyst, tage til Skagen og se Grenen, beundre Møns- og Stevns Klint eller Råbjerg Mile.

Skal der kultur på programmet, er det også gratis at besøge kunstmuseet Davids Samling i København og det er gratis for børn og unge under 18 at komme ind i H.C. Andersens Barndomshjem i Odense. Derudover er mange danske kirker også gratis at besøge, hvis I vil have et skud kulturhistorie.

Tag på museum – det er blevet billigt!
For at sparke gang i museerne under den mærkværdige sommer, er det blevet besluttet at sænke entrépriserne på museer over hele landet. Og det er gode nyheder til dig, der forsøger få én på opleveren. På budget.

Der er nemlig halv pris på museumsbilletten denne sommer, og det betyder, at der er kultur og historie i lange baner – til få penge.

Er du til kunst, er der for eksempel Louisiana og Statens Museum For Kunst i og omkring København, ARos i Aarhus, HEART - Herning Museum Of Contemporary Art i Herning og mange flere rundt omkring i Danmark.

Historiske og naturhistoriske museer over hele landet er også under sommerens rabatordning, så der er ingen undskyldning for ikke at få dansk kultur under huden denne sommer.  

Besøg Danmarks øer
Ø-riget Danmark består af mere end 400 øer og holme. Men hvor mange har du faktisk været på? Denne sommer er der en unik mulighed for at besøge Danmarks mange små øer.

I juli er det nemlig gratis at sejle med færge indenrigs i Danmark. Og gratis er godt, når man vil rejse på et mindre budget.

Skønne øer som Samsø, Læsø, Langeland, Anholt og Fanø er nu tilgængelig uden store færgeregninger. Det samme er mindre kendte perler som Endelave, Fur, Orø og Avernakø.

null
Udnyt de gratis færger og opdag Danmarks øer. Foto: Niclas Jessen

Så uanset om du er på udkig efter en enkelt dag, en enkelt weekend eller måske ugevis af afslapning og oplevelser, er der nu åbnet for, at du for alvor kan gå på opdagelse i det danske ø-rige.

Det kræver dog, at du går ombord som gående eller med cykel. Men det er da også det billigste alligevel, ikke?

Tænk over hvor I overnatter
Vil du helt slippe for at svinge dankortet, når der skal sørges for overnatning, er der også råd for det. Der er flere måder, du kan bo gratis under din ferie.

Det oplagte valg er NATURligvis at sove under åben himmel med naturen helt tæt på. Man kan slå telte op i en del af Naturstyrelsens skove, og der står også mange shelters rundt omkring i naturen.

Skal der være tag over hovedet, er der også muligheder. Man kan for eksempel bytte bolig med andre, der også vil på ferie. I bytter simpelthen lige over og nyder hinandens respektive hjem. I hjælper samtidig hinanden ved at passe huset og planter, mens boligbytte også giver anledning til at dykke rigtigt ned i det lokalområde, du bor i.

En tredje måde at holde billig ferie er en klassiker: Sofa-surfing, eller couchsurfing, giver mulighed for at bo gratis og tjekke ind hos lokale i det område, du besøger. Det kan blandt andet gøres gennem det internationale netværk couchsurfing.com, og det gør ikke alene, at du bor gratis. Du kan også få tips og tricks til lokalområdet fra den, du bor hos.

Spis godt – og billigt
Kan god mad være billig? Selvfølgelig kan den det!

Selv hvis du køber mad på ferien i stedet for at lave det selv, behøver madbudgettet ikke være stort.

Mange danske byer har i dag street food-markeder, hvor du kan få mad fra hele verden til fornuftige penge. Street food-markederne har noget for enhver smag, så både store og små kan få stillet sulten.

null
Reffen i København er et af de efterhånden flere steder, hvor man kan få lækker fra mad hele verden - til gode penge. Foto:  Kim Wyon

Der er naturligvis også den gode gamle picnic-kurv. Den kan tages med overalt, og medmindre du handler hos de fineste delikatessebutikker, vil prisen for et en god madkurv som regel være lav. Det er samtidig en hyggelig måde at dele et måltid, som I kan spise lige, hvor I vil.

Skal der ekstraordinær god mad på bordet uden, det koster flere tusinde kroner per person, kan Danmark også være med. Bib Gourmand-restauranter er restauranter, hvor maden er på et tårnhøjt niveau, men hvor priserne er lavere end på de dyreste Michelin-restauranter. Det er netop folkene bag Michelin-guiden, som også kårer Bib Gourmand-restauranterne, så du kan være sikker på, at kvaliteten er i top.

Hvordan kommer du omkring?
Det det store spørgsmål. Der er mange spændende, sjove og billige (!) ting at lave i Danmark. Men hvordan kommer man omkring, hvis man også gerne vil holde transportudgifterne nede?

Det er som sagt gratis at tage færgen i denne måned, hvis du er gående eller på cykel. Og hvis budgettet helst skal bruges på mad og oplevelser, er eksempelvis cyklen en god måde at komme rundt i det danske sommerland på.

null
Tag cyklen, hvis du vil holde udgifterne nede på ferien. Foto: Niclas Jessen/VisitDenmark

Danmark er et fladt land med mere end 11.000 kilometer cykelsti, så der er – udover ømme ben – ingen undskyldning for ikke at hoppe op på jernhesten og komme afsted.

Så er du klædt på til budgetferien: Kom afsted og oplev dejlige Danmark

Find mere inspiration til ferien hos Meget mere end #baredanmark