ANNONCE:

”Jeg keder mig”.

Sætningen, ingen forældre vil høre, når familien er på ferie.

Der er dog heller grund til, at børnene skal kede sig, når sommeren byder på ferie hjemme i Danmark.

Børnevenlige aktiviteter er der nemlig nok af, og der er nogle stensikre vindere imellem de mange muligheder, den danske sommer byder på.

Der er derfor ingen undskyldning for at være afsted med surmulende børn. Du kan i stedet sørge for, at de hele ferien igennem har store smil på læben og lys i øjnene.

Her er nogle forslag til, hvad du kan lave med familien, så også børnene får det maksimale ud af ferien.
 

Forlystelsesparker

Danmark er ganske vist et lille land, men vi har alligevel rigtig mange forlystelsesparker. Både nogle af verdens bedste, og verdens mest historiske. Faktisk ligger verdens to ældste, Dyrehavnsbakken og Tivoli, i og omkring København.

null
Tivoli i København er en af Danmarks mest besøgte attraktioner. Foto: VisitDenmar/Malin Poppy Darcy Mörner

Også uden for hovedstaden kan de være med, og Fårup Sommerland i Nordjylland har flere gange været kåret til en af Europas bedste forlystelsesparker. Sommerland Sjælland, Djurs Sommerland, Tivoli Friheden og Legoland er nogle andre på den lange liste.

Så kig på kortet, når du holder ferie, og finde din nærmeste forlystelsespark. Det skal nok sætte et smil på de små.
 

Zoologiske haver og akvarier

De fleste har et yndlingsdyr. For mange vil det dog være svært at finde i den danske natur. Men det kan måske ses i en af Danmarks mange Zoologiske haver og akvarier, hvor du kan gå på eventyr i dyrenes verden.

Der er zoologiske haver i flere af de store byer som København, Odense og Aalborg, men faktisk også i mange af de mindre byer som for eksempel Guldborgsund Zoo ved Nykøbing Falster og Givskud Zoo ved Give.

Vil du have safari-oplevelsen, har både Ree Park Safari ved Ebeltoft og Knuthenborg Safaripark på Lolland nogle af de dyr, du kender fra den afrikanske savanne.

null
Givskud zoo. Foto: VisitDenmark/Jesper Grønnemark

Lever yndlingsdyret i havet, er der rundt omkring i Danmark flere akvarier, hvor du kan lære om de mange dyr fra de danske og internationale farvande. Den Blå Planet i København, Nordsøen Oceanarium i Hirtshals og Kattegatcentret i Grenå er kun nogle af de muligheder der er for at opdage livet under havoverfladen.
 

Opdag historien

Historie er ikke nødvendigvis favoritfaget i skolen, men historien bliver levende på flere særlige museer over hele landet.

Den Gamle By i Aarhus er en stor attraktion i landets næststørste by. Her bliver historien håndgribelig, og du kan møde og tale med folk fra gamle dage.

null
Den Gamle By i Aarhus tager dig tilbage i tiden. Foto: VisitDenmark/Robin Skjoldborg

Frilandsmuseet Det Gamle Danmark i Lyngby ved København er et af de største og ældste frilandsmuseer i verden, hvor gamle gårde, haver og værksteder fortæller om livet for mange generationer siden.

Også i Den Fynske Landsby i Odense kan man rejse tilbage i tiden og få gamle dage ind under huden i en fynsk landsby fra 1800-tallet.

Alle sanser bliver udfordret på de levende museer, og vil du endnu længere tilbage i tiden, er der middelaldercentre i flere landsdele. Blandt andre Middelaldercentret i Nykøbing Falster, hvor du sendes tilbage til 1400-tallet og kan se ridderturneringer, slås med træsvær og se livet for 600 år siden.

Der er flere lignende museer fordelt rundt omkring i Danmark, så tjek hvad der er i nærheden af dig.
 

Friheden i naturen

Når det kommer til sjov og leg, kan få ting måle sig med en tur i naturen. Her er der plads og frihed til at lade energien og fantasien få frit løb.

Et sikkert hit er en tur på stranden med sjov i vandet og sandet. En is vil børnene nok også sætte pris på.
Så hvis vejrguderne sørger for godt sommervejr, skal en af de mange strande langs Danmarks kyster nok kunne sørge for en god dag for familien.
null
En tur på stranden skal nok få de store smil frem. Foto: VisitDenmark/Niclas Jessen

De danske skove venter også bare på besøg med masser af leg – og måske en madkurv.

Er du omkring København, kan skovturen kombineres med jagten på De Seks Glemte Kæmper, som skjuler sig i skovene omkring hovedstaden og indbyder til en usædvanlig skattejagt.

Skal der lidt ekstra krydderi på skovturen, kan du besøge Skovtårnet ved Rønnede på Sydsjælland. Tårnet rejser sig over trætoppene og er Sjællands højeste tilgængelige punkt, og udover en tur i skoven får du derfor også den mest fantastiske udsigt.
 

Og husk at mange af de danske kulturattraktioner som fx museer og zoologiske haver har 50% rabat på billetten denne sommer!

Mangler du stadig inspiration til, hvad du kan lave i Danmark denne sommer, kan du her finde en liste over 21 spændende og anderledes byoplevelser over hele landet.

Find mere inspiration til ferien hos Meget mere end #baredanmark