ANNONCE:

Som en grøn plet i et bølgende blåt Kattegat ligger Endelave mellem Samsø og Juelsminde. Øen, der blot er 13,2 km stor, er en af Danmarks smukkeste naturøer, og den rummer en enestående rigdom af sjældne planter, som tiltrækker et varierende liv af både fugle og firbenet fauna.

Rundt om Endelave finder I eksempelvis en spektakulær kyststrækning med flere gode badestrande, en sælkoloni med flere hundrede sæler, et vadehav i miniformat og masser af uspoleret natur. Her er man bogstaveligt talt omgivet af hav og himmel fra ankomst til afgang.

null
Den smukke og rå natur på Endelave er - udover øens mange andre fantastiske attraktioner - i sig selv besøget værd. Foto: Melissa Villumsen


Det er blot nogle af de ting, der gør øen til en oplagt feriedestination for både par og børnefamilier, der søger spændende oplevelser med naturen i centrum.


Smuk tur over havet

Før fødderne fæstnes på eventyrlige Endelave, skal overfarten med færgen forestås. Det tager cirka en times tid at sejle dertil, og turen, der går gennem både Horsens Fjord og det blå Kattegat, er i sig selv er en smuk oplevelse.

Når man er landet, kan man – udover den særlige natur og havvinden, der blæser blidt over øen – se frem til ægte landsbystemning, når man slentrer gennem den hyggelige Endelave By.

Her finder man i bedste Morten Korch-stil det gamle gadekær, stråtækte gårde og landsbykirken fra 1400-tallet. Vindmøllen er også et kendetegn på øen, ligesom lystbådehavnen, købmanden, gårdbutikkerne og de gode spisesteder er naturlige omdrejningspunkter.


De vilde kaniner

Det er ikke et usædvanligt syn at se en sød, lille kaninunge hoppe lystigt omkring på Endelave, der netop er kendt som 'Kaninøen'. Siden slutningen af 1920'erne har øen haft en bestand af vilde kaniner, som i dag tæller op mod 15.000 hoppende dyr.

Det har gjort øen særligt populær blandt børnefamilier, men også voksne kan få mange timer til at gå med at finde og følge dyrene rundt omkring i Endelaves landskaber.

null
Endelave er kendt som 'Kaninøen', så du skal ikke blive forskrækket, hvis det søde dyr med lange ører pludselig springer frem. Foto: Peter Marczak


Oplagt er det at følge i kaninernes fodspor på øens vandre- eller cykelruter. Har I lyst til at få lidt motion, er det nemlig perfekt at opleve øen til fods eller på cykel, hvor man kan bruge mange timer på at opdage og udforske det mangfoldige natur- og dyreliv.


Prøv kræfter med ”Kaninoen”

Kender I ’Kaninoen’? På Endelave har de lavet deres egen version af den berømte vandrerute Caminoen. Snør støvlerne til en vandretur rundt på øen, hvor de vilde kaniner og de mange naturoplevelser sættes i centrum. Er den 21 km lange Kanino for stor en mundfuld, kan ’Mini-Kaninoen’ på blot 12 km anbefales.

På begge ruter kommer I det meste af øen rundt, og man følger hovedsageligt kysten, hvor Klinten, Kloben og Lynge Hage, som er blandt øens hovedattraktioner, kan opleves. Fuglereservatet Flasken, flade strandenge, lavvandede havområder og hvide badestrande er også en del af landskabet, når man bevæger sig rundt på ruten.

Foruden kaninerne, som springer frem undervejs, byder Kaninoen også på udsyn til både Jylland, Fyn, Æbelø, Samsø og Tunø, ligesom mødet med et flor af fugle, rådyr, farverige fasaner og kystnære sæler kan blive en del af vandreruten.

Guide til en ferie i Kystlandet

Vi gør det nemt for dig og samler 37+ konkrete oplevelser i Kystlandet, der forener Horsens, Hedensted og Odder kommuner i hjertet af Danmark.

Dermed kan du hurtigt sammensætte dine helt egne skræddersyede dage.

Find dit nye favoritsted, og del oplevelsen med os. Følg VisitHorsens på Facebook og Instagram, hvor vi hver uge giver dig nye anbefalinger til spændende dagsture i området.

Del dine favoritsteder og oplevelser med os ved at bruge hashtags #visithorsens, #baredanmark eller #kystlandet.


Masser af aktiviteter

Er man frisk på mere motion efter at have prøvet kræfter med Kaninoen, kan man opleve Endelave på cykel, hvis man sætter sig i sadlen og kører den 20 km lange cykelrute 'NaTour de Endelave'.

null
Hop op på cyklen og prøv kræfter med 'NaTour de Endelave' og oplev øen i al dens pragt. Foto: Travel Dudes


På ruten er der mange muligheder for gode pauser med plads til picnic eller fordybelse ved infotavlerne, som fortæller om det unikke plante- og dyreliv, I kommer forbi. Nogle steder er det nødvendigt at trække cyklen, da ruten køres på både asfalt, trampesti og strand. Men det klarer I nok, og der er endda mere at komme efter rent motionsmæssigt, hvis det skulle være. Også til børnene.

I ferieugerne tilbyder Endelave Idrætsforening nemlig både velkendte og nye aktiviteter som f.eks. crossfit, fodbold, løb, yoga samt golf på verdens formentlig eneste 5-huls-bane. Alt sammen er gratis at deltage i.


Besøg 'Grenen' ved Øverste Ende

Det er ikke kun på toppen af Danmark, at 'Grenen' er et fænomen. På den nordlige del af Endelave finder I øens 'Miniskagen', hvor en sandtange straks sender tankerne mod Skagen.

Ved Øvre, som området kaldes, kan I dog roligt tage en svømmetur, for vandet er ikke strømfuldt, men derimod meget rent, da området er fredet. Det skaber et mangfoldigt liv under vandet med fisk og bundplanter, som den ivrige dykker kan blive betaget af.

null
Den smukke natur på Endelave fortsætter hele vejen ud til øens egen version af 'Grenen'. Foto: VisitHorsens


Turen til det 300 tdr. store naturområde ved Øvre er ideel at opleve på hesteryg. De rolige, islandske heste tager dig gennem den uberørte natur til steder, som den almindelige turist ikke finder, og undervejs på den guidede tur krydres naturoplevelserne med spændende historier om øens natur og mennesker.


Besøg og smag på Lægeurtehaven

I Lægeurtehaven hænger en særlig duft over bedene, hvor flere hundrede lægeplanter, krydderurter og vilde planter fra Endelave står tæt. Gå på opdagelse i den farverige flora og fordyb jer i infotavlerne, der levende fortæller, hvordan planterne har været brugt i medicin og mad fra oldtiden til 2020.
Fra maj til oktober er besøgshaven altid åben, og det koster en flad 20'er at komme ind.

null
Lægeurtehaven pirrer sanserne og giver samtidig et indblik i tidligere tiders lægekunst. Foto: Melissa Villumsen


Efter haveturen må I ikke snyde jer selv for et besøg i den hyggelige café. Her kan I nyde havens ro og den fantastiske udsigt over blomster og bede, mens I spiser hjemmebagte boller, kager og kaffe eller får en lækker frokostanretning.


Lækker mad

De mange oplevelser på Endelave får maven til at rumle, men heldigvis byder øen på flere gode spisesteder, hvor lokale råvarer bringes i spil. I kan overveje et besøg på Endelave Kro og Gæstgiveri, som ligger kun 10 minutters gang fra færgelejet.

null
På Endelave Kro og Gæstgiveri er der både danske klassikere og lokale specialiteter på menuen. Foto: Endelave Kro og Gæstgiveri


Her er klassikere som smørrebrød, pariserbøf, stjerneskud og wienerschnitzel på menuen, men også kanin og blåmuslinger er at finde på kortet. Maden kan nydes både inden- og udenfor på terrassen, hvor I kan holde øje med øens liv, mens I spiser.

Med mad i maven er det oplagt at tage en overnatning eller to, så I får alle øens oplevelser med, før I stiger ombord på færgen mod fastlandet. Når først man er landet på den lille perle i Kattegat, er det svært at forlade den igen, for her på Endelave kommer man ikke til at mangle noget.

Gratis færgebilletter i hele juli

I hele juli kan gående og cyklister tilmed tage gratis med færgen.

Og i august, september og oktober indtil uge 43 er færgebilletten nedsat til 30 kroner for voksne og 6 kroner for børn. Derfor kan det være en idé at planlægge jeres tur til Endelave allerede nu.


Hvad venter du på? God fornøjelse!


Se også:
Vi gør det nemt for dig – se 37+ konkrete turforslag i Kystlandet

 

Denne artikel er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.