ANNONCE:

Du behøver ikke at være Bear Grylls eller uddannet jægersoldat for at kaste dig ud i vandreture eller overnatte i den danske natur. Du skal såmænd bare peges i den rigtige retning.

Mange steder er så fantastiske og smukke, at du ikke bør snyde dig selv for dem. En del af dem finder du i Kystlandet, der smukt og naturskønt forener Horsens, Odder og Juelsminde i hjertet af Danmark. Her er noget for de helt nye, de øvede og de hardcore naturfolk.
 

Begyndere: Her kan børnene også være med

Vi begynder med nogle gode forslag til nybegynderne, hvor også børn kan være med. Er det første gang, du skal overnatte i det fri, er det oplagt at vælge en shelterplads, så du ikke behøver anskaffe dig et telt. Shelters finder du mange steder i Kystlandet – tæt på byen, dybt inde i skoven eller sågar med havudsigt.

Som nybegynder skal du være opmærksom på, at shelters har varierende faciliteter. Og du skal selv medbringe liggeunderlag, sovepose, praktiske sko og tøj samt udstyr til madlavning på bål.

null
Der kan skrues helt op for hyggen og de gode oplevelser med en nat under skovens stjerner. Foto: David Jervidal

 

Desuden kan det være en god idé at starte med en enkelt overnatning, så du lige vænner dig til livet i naturen. Du kan også med fordel vælge en shelterplads med adgang til toilet og bålplads. Det gør det hele lidt nemmere.

Skal børnene stifte bekendtskab med udelivet, så besøg Eventyrskoven ved Odder. Her kan du opleve alfer og trolde, besøge heksens eller nissens hus, lege på den store naturlegeplads og gå en tur på Danmarks mindste natursti. Der er rigelig med mulighed for aktivitet i naturen. Og så kan I overnatte i det fri på den fine shelterplads. Et rigtig godt bud på et sted, der kan give børn smag for udeliv.
 

Til de lidt vildere: Skovtur eller øhop

Ønsker du en lidt vildere naturoplevelse, kan du tilbringe natten i en af Kystlandets mange skove.

Staksrode Skov ved Vejle Fjord er en af Danmarks smukkeste skove med høje og markante skråninger ned mod vandet. Her er hele tre naturlejrpladser, heriblandt en shelter, der ligger med en helt forrygende udsigt over fjorden. Skoven har desuden flere skiltede vandreruter og seværdigheder i nærheden.

null
Naturen er usædvanlig smuk i Kystlandet, og en vandretur i skoven er en unik måde at opleve den. Foto: Jens Kjær

 

Fra havnen i Hou kan du tage til den charmerende, bilfri ø Tunø i Kattegat og gå den syv kilometer lange og smukke tur rundt om øen. Og med et skattekort i hånden kan børn og barnlige sjæle svare på spørgsmål undervejs og få en flot medalje som bevis for bedriften.

På øen kan du overnatte i shelter to steder, og der er også mulighed for at overnatte i hytte hos Tunø Teltplads, hvis det skal være lidt mere komfortabelt.

Er du til strandliv og solbadning, er shelteren ved Hølken Strand nær Saksild Strand helt perfekt. Placeringen tæt på Odder Strand Camping betyder, at der er adgang til gode faciliteter.


Guide til en tur i Kystlandet

Vi gør det nemt for dig og samler 37+ konkrete oplevelser i Kystlandet, der forener Horsens, Odder og Hedensted kommuner i hjertet af Danmark.

Dermed kan du hurtigt sammensætte dine helt egne skræddersyede dage.

Find dit nye favoritsted, og del oplevelsen med os. Følg VisitHorsens, VisitOdder og VisitJuelsminde på Facebook og Instagram, hvor vi hver uge giver dig nye anbefalinger til spændende dagsture i området.

Del dine favoritsteder og oplevelser med os ved at bruge hashtags #visithorsens, #visitodder, #visitjuelsminde, #kystlandet og #baredanmark.

 

Tur på 61 km til de øvede

Som øvet i naturen finder du flere gode ruter i Kystlandet, hvor man både bevæger benene og oplever nogle af Danmarks flotteste landskaber. Du kan prøve kræfter med den 61 kilometer lange Naturstien Horsens-Silkeborg, der følger den gamle jernbanestrækning Bryrupbanen – i sin tid omtalt som Danmarks smukkeste jernbane.

Ruten går gennem det kuperede Bakkelandet og det smukke Søhøjlandet med søer og dybe skove. Undervejs kommer du forbi historiske attraktioner som Veteranbanen Bryrup-Vrads og Den Genfundne Bro, en unik turistattraktion med en utrolig historie.

Den smukke bro over Gudenåen lå gemt og næsten glemt i en menneskealder, men i 2014 blev den efter 85 år gravet fri og restaureret. I dag fremstår den som et storslået syn fra en anden tid – midt i den smukke natur.

På turen er der flere muligheder for overnatning i telt og shelter langs stien, og særligt shelterpladserne ved Lundum og vest for Brædstrup kan varmt anbefales.

null
En overnatning i shelter er oplagt undervejs på den lange vandretur. Foto: Horsens Kommune

 

En anden vandremulighed for de lidt mere øvede er en af landets mest varierede vandreruter, nemlig Kyststien Snaptun-Juelsminde på 22 kilometer. Ruten byder på klassisk østjysk landskab, hvor du kommer forbi smukke herregårde, går mellem de betagende gule rapsmarker og forcerer de kuperede skovstier. På turen kommer man desuden forbi mange brede sandstrande, så husk badetøjet.

Som øvet kan du nok godt gå hele turen i ét hug, hvis vejret og formen er til det, men du kan også let dele ruten mellem Snaptun og Juelsminde op i etaper. Enten med en overnatning undervejs eller ved at tage bilen, da der flere steder er fine parkeringsmuligheder.

Fra Snaptun har du mulighed for at tage færgen til den dejlige ø Endelave og gå endnu en skøn tur ved kysten. På de vilde kaniners ø kan du gå den 21 kilometer lange vandrerute Kaninoen, som tager dig hele vejen rundt om den naturskønne perle i Kattegat. Undervejs på turen har du gode muligheder for at spotte øens pelsklædte maskot. Kyststien Snaptun-Juelsminde og Kaninoen kan med fordel kombineres, så du får den ultimative vandreoplevelse ved kysten.
 

En vandretur til de hardcore

Har du mod på en lang, men smuk vandreferie ved kysten, kan du overveje at gå hele Kystlandets kyststrækning fra Norsminde Fjord til Vejle Fjord. Ruten er ikke skiltet, men er en sammensætning af en masse natur- og panoramaruter i området. Turen er omkring 130 kilometer lang, så du skal afsætte flere dage til turen, og undervejs kommer du igennem alt fra vild natur og landsbyer til byer og hyggelige havne. Naturen undervejs er særdeles varieret med mange skove, landbrugsarealer og smukke fjorde, og så du kommer du tilmed forbi hele 30 strande!

Jævnt fordelt langs kysten på turen ligger naturlejrpladser, så det altid er muligt at finde et sted at holde hvil og overnatte langs ruten. Flere steder er der skove med fri teltning, men der findes også mange shelterpladser undervejs, hvor man kan nyde maden over åben ild og sove i ly.

Er 130 kilometer lige i overkanten? En kortere tur på 52 km finder du rundt om Horsens Fjord, der er en af Danmarks smukkeste fjorde, omgivet af storslået og varieret natur. På en vandre- eller cykeltur rundt om fjorden kan du opleve skov, strand, mark, landsbyer, øer og selvfølgelig Horsens by med alle dens muligheder og aktiviteter.

null
Uanset om du vælger den helt lange eller lidt kortere rute, er der storslået natur i vente. Foto: David Jervidal

 

Ruten begynder nær Horsens Havn og går langs kysten i den nordlige del af byen. Undervejs kommer du forbi strande, plantager, skov og særdeles kuperet terræn med flere udsigtspunkter. Bl.a. Trustrup Udsigtshøje og flere andre bakketoppe i Uldrup Bakker, hvor du kan overskue det imponerende landsskab med fjord, skov og marker omkring. Via færger og øerne Hjarnø og Alrø kan du komme fra nordsiden til sydsiden af fjorden.

Uanset om du er nybegynder eller øvet, napper én enkelt overnatning eller flere, så byder en rejse i Kystlandet uden tvivl på eventyr i Danmarks flotteste natur. Rigtig god fornøjelse.

Information om de forskellige shelters finder du på VisitHorsens.dk med oversigt over pladserne i området. Se også her, om pladsen skal bookes på forhånd, eller om det er først-til-mølle.