ANNONCE:

Fra det øjeblik, du træder ind gennem fængselsporten i det tidligere Horsens Statsfængsel, kryber den autentiske og knugende fængselsstemning sig ind under huden.

Fornemmelsen minder om den, som de tusindvis af indsatte gennem tiden må have følt, for man befinder sig nøjagtigt der, hvor fanger i perioden 1853 til 2006 har været holdt indespærret.

Heldigvis kommer man i dag kun som gæst når man besøger Europas største fængselsmuseum, som har vundet flere priser for sine gribende udstillinger.

Efter at have huset nogle af Danmarks farligste og mest farverige forbrydere i mere end 150 år, genåbnede fængslet i 2012 som et levende museum med mulighed for overnatning og spisning i de autentiske rammer.

Her er en berømt flugttunnel, uhyggelige straffemetoder og historien om Danmarks sidste henrettelse blot nogle af de udstillinger, man kan opleve.

Og du kan godt glæde dig, for her kan murene tale, og alle sanser er i spil, når lyden af fangers stemmer, celledøre, der lukkes og skyggespil på væggene følger de besøgende rundt i fængslets lange gange, etager og celler.

Særligt for folk, der interesserer sig for true crime, historie og fængselsliv generelt, er indblikket i fængslets historie noget, man ikke bør snyde sig selv for. Det er tilmed muligt at komme på en tur rundt i det 4000 m2 store museum med en tidligere fængselsbetjent som guide: Her er der garanti for røverhistorier af den virkelige slags.

null
Fængslet og dets mange historier vil med garanti sætte gang i fascinationen hos hele familien. Foto: David Jervidal


Verdens røvhul

Guide eller ej, så er det en oplevelse helt ud over det sædvanlige, når du befinder dig bag de høje mure. Her er nøgleordet autenticitet, og det ses på væggene, hvor fangerne gennem tiden har foreviget deres ophold i fængslet med ord og tegninger.

”Velkommen til verdens røvhul,” har en tidligere fange eksempelvis skrevet på væggen tæt på indgangen.

Og modsat i dag, hvor et besøg er både en unik oplevelse tilbage i tiden og et indblik i en verden, de fleste heldigvis ikke kender meget til, så var fængslet vitterligt ikke et behageligt sted at opholde sig som indsat.

Særligt ikke i fængslets første år.

Det vidner et besøg i fangekælderen tydeligt om. Her kan du se udstillingen ”Underverdenen,” hvor afstraffelsesredskaber fra begyndelsen af 1900-tallet vises frem. En tid, hvor det vi dag kalder tortur, var en del af fængselslivet.

Opførte fangerne sig ikke efter bogen, risikerede de piskeslag med en nihalet kat, en tur i spændetrøje eller et ophold i løveburet. Sidstnævnte er en snæver kasse med tremmer, fangerne blev sat ind i, for at tænke over deres opførsel.

Berømt flugttunnel

Mens de fleste fanger nok har brugt en del tid på at tænke på frihed, var der andre, der gjorde mere end det. Heldigvis, kan vi sige i dag, for en af de største oplevelser i fængslet er en legendarisk, 18 meter lang flugttunnel.

Både tunellen og dens graver, pengeskabstyven Carl August Lorentzen, blev verdenskendt i Danmark, da det lykkedes den ihærdige tyv at flygte i 1949.

Først med en stoppenål, og senere med større redskaber, lykkedes det Hr. Lorentzen i løbet af 11 måneder at grave sig ud under fængslet og stikke af.

null
I dag behøver du ikke kravle som Hr. Lorentzen, men du kan stadig opleve Fængslets legendariske flugttunnel. Foto: Dennis Plougmann


Friheden blev dog kortvarig, da han blev fanget igen blot en uge senere. Men hans præstation blev hyldet, og Carl Lorentzen modtog fanpost fra hele landet, da han var tilbage i sin celle.

Historien er fantastisk i sig selv, men det bliver langt bedre, når du som besøgende i Fængslet med egne øjne kan se den originale tunnel, der er blevet udgravet og restaureret for ganske nylig.

I øvrigt er man ved at undersøge, om ikke det netop var fra Lorentzens flugttunnel, at den berømte forfatter Stephen King hentede inspiration til sin bog ’Shawshank Redemption,’ der på dansk er filmatiseret under titlen ’En verden udenfor’.

Lighederne mellem flugtscenen i filmen og historien om Lorentzens tunnel er i hvert fald til at få øje på.

Guide til en ferie i Kystlandet

Vi gør det nemt for dig og samler 37+ konkrete oplevelser i Kystlandet, der forener Hedensted, Horsens og Odder kommuner i hjertet af Danmark. Dermed kan du hurtigt sammensætte dine helt egne skræddersyede dage.

Find dit nye favoritsted, og del oplevelsen med os. Følg VisitHorsens på Facebook og Instagram, hvor vi hver uge giver dig nye anbefalinger til spændende dagsture i området.
Del dine favoritsteder og oplevelser med os ved at bruge hashtags #visithorsens, #baredanmark eller #kystlandet.


Bødlen ramte forkert

I den mere blodige ende kan du også se øksen brugt ved Danmarks sidste henrettelse (når man ser bort fra henrettelserne efter 2. Verdenskrig), der fandt sted i 1892 i fængslets vestre gård.

null
Fængslet har en blodig historie, som familien også kan komme helt tæt på! Foto: David Jervidal


Her svang bødlen Theodor Seistrups den seks kilo tunge økse over Jens Nielsens nakke. Den historie og fortællingen om, hvorfor den dødsdømte faktisk gerne ville henrettes, kan man blive meget klogere på under besøget.

Hvis ikke et dagsbesøg i det store museum er nok, har du også mulighed for at tilbringe natten i en af de 22 autentiske celler, der i dag er indrettet til overnattende gæster.

Det var de også tidligere, kan man sige, men nu er de gjort væsentligt mere behagelige med blødere senge, eget skrivebord, stole og håndvask. Den originale celleradio virker stadig og graffitien på væggene er malet af fangerne.

Som overnattende gæst har du desuden adgang til et stort fælleskøkken med god plads til fællesspisning og et hyggeligt opholdsrum om aftenen til spil eller læsning i en god krimi måske.

null
Hygge - bag tremmer? Ja, det er faktisk hvad du får, når du besøger Fængslet. Foto: Dennis Plougmann


Uanset om du vælger en overnatning eller ej, så bliver et besøg i Fængslet i Horsens en oplevelse, du aldrig glemmer.

Og bare rolig, du skal nok komme ud igen.

Hvad venter du på?

Læs mere om Europas største fængselsmuseum – og planlæg din tur!