ANNONCE:

Jack er blandt Danmarks bedste cykelmekanikere: Derfor er kvalitet vigtig

I mere end 30 år har cykelmekanikeren Jack Petersen repareret cykler for både almindelige danskere og professionelle ryttere. Han ved derfor, hvor meget kvalitet betyder, og at den rigtige service er altafgørende.

Otte VM i cykling og et OL har 50-årige Jack Petersen være med til som mekaniker for det danske cykellandshold. Dertil kommer mere end 30 år som cykelmekaniker i forskellige forretninger.

I dag arbejder han i den eksklusive cykelforretning Service Course i Kokkedal, der i samarbejde med Shimano sætter en ære i at levere den bedste service og ditto racercykler i landet. 

Og både på landsholdet og i butikken er der en ting, der gælder mere end noget andet, fortæller Jack Petersen. Nemlig at man ikke går på kompromis med hverken kvalitet eller service.

- For både de professionelle og dem, der cykler i deres fritid, skal tingene bare spille. Og derfor kører de fleste også med Shimano-komponenter, siger han.

Man kan hele tiden blive dygtigere
At Jack Petersen ved meget om cykler, siger næsten sig selv. Men at det selv for en erfaren herre som ham er vigtigt med løbende efteruddannelse, er de færreste nok klar over.

Men sådan er det, særligt når man som Jack arbejder i en af landets førende cykelforretninger, der også er en del af de cirka 50 Shimano Service Centre, der findes i Danmark.

Certificeringen betyder, at man som kunde i forretningen kan være sikker på at få hjælp af eksperter i netop Shimanos systemer. Det er faktisk den samme uddannelse og certificering, som Shimanos neutrale service-mekanikere under dette års Tour de France har modtaget inden løbets start.

Og er man glad for sin cykel, er netop den certificering ret afgørende. Shimano er nemlig langt den største producent af cykelkomponenter og det absolut mest populære valg blandt kunderne, fortæller Jack Petersen.

Og derfor er den løbende videreuddannelse netop afgørende, siger han.

- Der udvikles hele tiden på forbedring af komponenterne og på nye teknologier inden for geargrupper, for- og bagskiftere, bremsesystemer og så videre. Og dem skal vi være opdaterede på, så kunderne får den bedst mulige service, fortæller Jack.

Du kan finde din nærmeste Shimano-ekspert her.

null  

Arbejder med de nyeste dele
Konkret betyder det, at Jack Petersen lige som alle andre mekanikere, der arbejder på et Shimano Service Center, løbende modtager online undervisning i nye systemer og komponenter. Ofte vil der være kurser for hver enkelt del i eksempelvis et nyt gearsystem.

- Fordelen ved at arbejde et sted som her, hvor folk ofte kommer med deres racercykler, er, at vi konstant arbejder med de nyeste dele og dermed har det i fingrene hele tiden, siger han.

Det betyder også, at der rent sikkerhedsmæssigt er helt styr på, hvordan de forskellige systemer skal indstilles og bruges, så brugerne af cyklerne er i bedst mulige hænder.

Begge dele er en væsentlig forskel på et Shimano Service Center og den almindelige cykelhandler på gaden, fortæller han. For jo mere, man arbejder med noget, desto bedre bliver man til det, og jo bedre service kan man yde.

- Mange af de cykler, vi får ind her, er i den dyrere ende, og skal de repareres hos en almindelige cykelhandler, kan der være gået måneder siden, han eller hun sidst havde sådan en cykel mellem fingrene. Hos os går der typisk blot nogle minutter mellem, siger han og uddyber, at mange af komponenterne ikke er ting, de fleste selv kan fikse derhjemme.

Overlad cyklen til fagfolk
Eksempelvis er de nyeste skivebremsesystemer fra Shimano utroligt komplicerede, forklarer han. Og lige som man typisk heller ikke selv begynder at rode med sin bils bremsesystemer, bør man også overlade cyklen til fagfolk. Ellers kan man nemt komme til at lave noget rod.

I dag er der også en del elektronik involveret i gearsystemerne, og skivebremsesystemerne kører på hydraulik med brug af olie, hvorfor det bestemt ikke bare er et spørgsmål om have den rigtige skruetrækker ved hånden, fortæller han.

Og netop den konstante udvikling er med til at gøre jobbet som cykelmekaniker på et af Shimanos Service Center interessant, fortæller Jack.

- Det er umuligt at vide, hvad fremtiden bringer af nye opfindelser og måder, at gøre tingene på. Ser vi bare 15 år tilbage, er der sket vildt meget. Så det gælder om hele tiden at holde sig opdateret på den nyeste udvikling, så kunderne får den bedst mulige service, slutter han.

Shimano Service center

Med Shimano Service Center-konceptet er du garanteret mekanikere, der er uddannet og certificeret i Shimanos mange kurser og garanterer brug af originale Shimano-reservedele.

Sidder der Shimano på din cykel, bør du altså kigge efter et Shimano Service Center, når din cykel skal fikses eller forbedres. For selv om du kan få god cykelpleje hos mange forhandlere, er du garanteret god cykelpleje hos et Shimano Service Center. 

Shimano har været ansvarlig for den Neutrale Service i Tour de France siden 2021 og har derudover den neutrale service i de andre store etapeløb. 

Shimano er også selv velrepræsenteret i Tour de France-feltet, da langt de fleste hold kører med Shimano-geargruppen Dura-Ace og nogle hold også med Shimano Dura-Ace hjul.

Du kan finde dit nærmeste Shimano Service Center her.