ANNONCE:

Vild superhelteserie er ikke for børn: Ny sæson ude snart

En af tidens mest anmelderroste og underholdende serier, superhelteserien The Boys, er nu klar med en tredje sæson på Prime Video. Her er alt, du skal vide, inden du går i gang med den allerede legendariske serie.

”I can do whatever the fuck I want.”

Utrygge ord at høre, særligt når de kommer fra en ondsindet superhelt med stærke kræfter.

For hvad gør man, når superheltene viser sig ikke at være så super gode hele tiden, og ingen tør stille dem til regnskab?

Det spørgsmål får vi svar på i en af tidens mest badass, underholdende og sjove serier, nemlig The Boys, der kan ses på Prime Video.

Så hvis du godt kan lide superheltefortællinger, der tør tage fortællingen om superheltenes mindre gode og helt igennem sindssyge sider til nye blodige og sjove højder, skal du ikke snyde dig selv for denne vanvittigt actionfyldte serie fyldt med galgenhumor, rå vold, sex og korrumperede superhelte.

Den er med andre ord ikke for børn. Og heldigvis for det.

Foto: Amazon StudiosFoto: Amazon Studios  

Anmelderne var da heller ikke i tvivl, da de to første sæsoner af The Boys skulle bedømmes.

Beskrivelser som den bedste superhelteserie for voksne nogensinde og ”årets suverænt mest underholdende serie,” var blot nogle af de flotte ord, de to første sæsoner fik med fra de danske anmeldere.

Sæson tre har premiere den 3. juni, men du bør gøre dig selv den store tjeneste, at se sæson et og to, inden du frådende vil kaste dig over sæson 3.

Du kan snart se The Boys på Prime video.

Hvem vogter vogterne?
For mens superhelte i mange andre serieuniverser godt kan virke lidt for stuerene og måske endimensionelle, forholder det sig helt anderledes i The Boys.

Her er der nemlig tale om en verden, hvor superhelte med rigtige og seje superkræfter langt fra kun bruger dem til det gode, og hvor dem, der styrer superheltene, har alt andet end noble intentioner.

I serien følger man derfor både superheltene og deres modstandere, The Boys, der kæmper for at stille superheltene til regnskab for både deres ubevidste og særdeles bevidste ugerninger.

Foto: Amazon StudiosFoto: Amazon Studios  

Kæresten bliver pulveriseret
Hos The Boys er en af seriens hovedpersoner, den stilfærdige Hughie Cambell, personligt ret træt af superheltene og deres straffrihed, da han mister sin kæreste ved, at en af byens superhelte i et ukoncentreret øjeblik løber direkte igennem hende i ultra høj fart og pulveriserer hende i en byge af blod. Ups.

Den slags kan man naturligvis ikke lade stå hen, og sammen med en gruppe andre selvtægtsmænd af den grove og modige kaliber kaster han sig ind i kampen mod superheltene.

Den kamp fører til en kaskade af blodige, sjove, grove og ekstremt underholdende slag mellem de to grupperinger, hvor der også internt i superheltenes lejer er uenighed om, hvordan man opfører sig, når nu man har fået kræfter, der burde bruges til det gode.

Hvordan det hele spænder af, skal du naturligvis selv have lov at se, og er du så heldig, at du først nu opdager denne perle af en utraditionel og vanvittig superhelteserie, har du altså hele tre sæsoner til gode.

Netop sæson tre har premiere den 3. juni på Prime Video, hvor kampene fortsætter mellem superhelte og gruppen af selvtægtsmænd, der langsomt men troligt bliver klogere på, hvilke kræfter, de i virkeligheden er oppe i mod.

Det bliver vildt. Det bliver blodigt. Det bliver sjovt. Se den!

Sæson 3 af The Boys kan findes på Prime Video fra den 3. juni.

Kan du ikke vente til 3.juni, så kan du allerede se traileren til 3.sæson af The Boys lige her: