ANNONCE:

 

Reklame for Nicorette

Når du vil kvitte tobakken er det afgørende, at du ved, hvorfor du vil stoppe og vælger et tidspunkt, hvor du har ro i dit li

Hvornår, og hvorfor man stopper med at ryge, er forskelligt fra person til person.

Derfor findes der heller ikke ét rigtigt svar på det perfekte rygestop for alle.

Men for næsten alle rygere gælder det, at det er den rette motivation, der afgør, om man får succes med rygestoppet.

Det fortæller selvstændig psykoterapeut MPF og rygestopinstruktør Annette Thomsen. Hun er selv tidligere ryger og stoppede for 14 år siden efter at være blevet mor.

Ifølge hende er det allervigtigste i forhold til at time sit rygestop nemlig, at man har den rette motivation

”Måske handler det om økonomi, helbredet eller hensynet til pårørende. Noget, der er vigtigt nok til, at man vægter det højere end lysten til at ryge,” fortæller Annette Thomsen.

Vælg tidspunkt med ro

Det er derfor meget individuelt, hvad der får folk til at ønske et rygestop, men de fleste vil have det tilfælles, at de har størst chance for succes, hvis de vælger et tidspunkt, hvor der er ro omkring dem.

 ”Perioder med arbejdsløshed, skilsmisser og andre livskriser er ikke noget godt tidspunkt at kaste sig over et rygestop. Man skal i stedet vente, til man føler, at der er ro omkring en, så man kan fokusere på at slippe af med tobakken,” siger hun.

Men så kan det heldigvis også lade sig gøre, fortæller hun. Hendes erfaring er nemlig, at man med den rette motivation på det rigtige tidspunkt har gode chancer for at blive røgfri.

Her får du tre gode råd lavet i samarbejde med Annette Thomsen til, hvordan du bedst timer og planlægger dit rygestop.

# 1: Sæt en dato

Når du har fundet den rette motivation, og besluttet dig for at stoppe, er det en god idé at sætte en dato for rygestoppet. På den måde ved du, hvornår det skal ske, og du kan mentalt forberede dig på, at det skal være slut med røge

Ifølge Annette Thomsen har nogle folk fordel af at deltage i gruppeforløb, hvor der sættes en fælles slutdato, mens andre foretrækker at gøre det selv. I perioden op til slutdatoen kan man også med fordel trappe sit tobaksforbrug ned.

”Uanset, hvilken dato, man vælger, vil der næsten altid være begivenheder i kalenderen derefter, hvor man tænker, at det bliver svært ikke at ryge. Men det skal man nok klare, særligt hvis forbereder sig på situationen og lægger en plan for, hvordan man kommer igennem uden tobak,” siger Annette Thomsen.

# 2: Undgå risikosituationer

For at holde rygestoppet kan det netop være en fordel, hvis man forbereder sig på de situationer, hvor man forventer, det bliver svært. Det kan være til fester, på sin egen terrasse eller på job med kollegaerne. Nogle har i tiden efter rygestoppet glæde at rygestopprodukter, mens andre vælger en kold tyrker.

”Men uanset vil det for de fleste i starten være en god idé at undgå de situationer, hvor man ved, man får allermest lyst til at ryge. Rygning kan nemlig ’smitte’ i den forstand, at man nemt falder i, hvis andre omkring en ryger,” siger hun og uddyber:

”Mange rygere bruger også cigaretter som belønning, og der skal man finde en anden måde at belønne sig selv. Det kan være, at man hver dag smider penge i en bøtte, man ser vokse, eller at man går en tur, køber nyt tøj eller andet, der gør en glad.

# 3: Tal om det

Når man planlægger et rygestop, er det også en god ide at lade familie og evt. venner vide, at man gerne vil blive tobakken kvit. For det kan nemlig have nogle sociale omkostninger, når man laver en så stor forandring, som et rygestop er, i sit liv, fortæller Annette Thomsen.

”Nogle bør måske melde ud, at de holder sig fra fredagsøl eller kaffepauser i en periode, fordi det giver lyst til tobak. Andre vil måske have fordel af, at fortælle børnene, at fars humør kommer til at svinge lidt i en periode – ikke fordi han er sur, men fordi han stopper med at ryge. Det kan tage lidt af presset og den dårlige samvittighed, der kan følge med humørsvingningerne.

 

Holdet bag NICORETTE® mener, at det at holde op med at ryge er en af de mest fantastiske ting, du kan gøre, men det er også en af de hårdeste. Derfor har de udviklet NICORETTE® Stop Plan, som hjælper dig med at kvitte cigaretterne og blive fri af nikotinen.


Find produktet, der passer til dig.
Find en plan, der kan hjælpe dig med at stoppe for altid.

Læs altid vejledningen. For mere information www.nicorette.dk