ANNONCE:

Umami-ekspert deler tips til at mindske madspild

Af Trine Møhring Larsen

De fleste har prøvet at åbne køleskabet for at blive mødt af et skrabet udvalg, der ikke ligefrem indbyder til et lækkert måltid. Men skal den halve pakke pasta og det ensomme blomkålshoved virkelig ende i skraldespanden? Bestemt ikke! Med mejeriprodukter kan vi redde madresterne.

Kreativitet og evnen til at udnytte hver eneste ingrediens er nøglen til at bekæmpe madspild. Ifølge en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer, er det oftest fødevarer som brød, rå grøntsager, salat og pålæg, som ender skraldespanden.

Mejeriprodukter, såsom fløde, yoghurt og ost, er ideelle til at forvandle rester som disse til lækre retter. 

Vi har talt med en ekspert inden for umami og madlavning, der deler sine bedste råd til at skabe appetitlige og smagfulde retter og samtidig mindske madspild. 

’Ost er rige på umami’
Ole G. Mouritsen, professor i gastrofysik, fremhæver især ost for dets umami-indhold, men også mejeriprodukter som fløde og surmælksprodukter er nøgleingredienser i køkkenet for at give nyt liv til rester. 

De fleste kender til de fire grundsmage: det søde, det salte, det sure og det bitre. Umami er den femte grundsmag, der er kendt for at tilføre dybde og fylde til maden. Denne smag kommer fra aminosyren glutamat, som har evnen til at forstærke smagsoplevelsen. Af denne grund kan fødevarer, som er rige på umami, tilføje et ekstra lag af smag til ellers triste madrester. 

Flere grøntsager mangler sødme og umami, og de kan derfor med fordel kombineres med ingredienser, der indeholder meget umami.

- Faste og lagrede oste såvel som blåskimmeloste har meget umami-smag. Ja faktisk er nogle af disse oste blandt de produkter, som har det allerstørste potentiale til at tilføre umami til grønne retter, enten i form af tilbehør eller i dressinger og saucer, siger Mouritsen. 

Nye retter fra rester
Det er ganske nemt at bringe umami ind i hverdagsmaden. Mouritsen anbefaler også at bruge svampe og grøntsager som f.eks. tomater eller pifte retten op med din yndlings ost. 

En omelet kan være en fremragende måde at anvende diverse rester på, og med tilsætning af mælk bliver den både luftig og cremet, mens osten tilføjer den eftertragtede umami-smag. 

Mejeriforeningen har som en del af ”Mælk er for fremtiden”-kampagnen udviklet en digital opskriftsassistent, der hjælper dig med at skabe opskrifter, f.eks. som omeletten, baseret på de madrester, du allerede har derhjemme.

Prøv den digitale køkkenassistent her.

Når det kommer til at reducere madspild, understreger Mouritsen vigtigheden af at bruge sin sunde fornuft og grundlæggende madlavningsfærdigheder. 

Ved at tænke ud af boksen og eksperimentere med nye smagskombinationer, kan du skabe spændende retter. Heldigvis kan det digitale værktøj, drevet af kunstig intelligens, hjælpe dig med at omdanne køleskabsrester til velsmagende måltider.

null

Test den digitale opskriftsassistent her og se, hvordan du kan omdanne dine rester til lækre retter.

Så husk, næste gang du står med en rest af grøntsager eller kød, at lidt mejeriprodukter kan hjælpe med at forvandle dem til et nyt og spændende måltid samtidig med, at du bekæmper madspild, sparer penge og kan nyde velsmagende retter. 

Om Mælk er for fremtiden:

Mælk er for fremtiden er navnet på en kampagne fra Mejeriforeningen, som ønsker at illustrere, hvordan mejeriprodukter kan være med til at tilføre smag til grønne retter og samtidig inspirere til, hvordan vi i de danske husholdninger kan minimere vores madspild.