ANNONCE:

LykkeLiga-stifter ’kniber sig i armen’ over Lidl-samarbejde

Det er på få år lykkedes den tidligere landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen at stable en hel liga for udviklingshæmmede børn og unge på benene. Lidl er en af de store virksomheder, der er med på rejsen, og det har stor betydning for de mange stjerner i LykkeLiga.

Kender du LykkeLiga? Det kommer du i hvert fald til nu.

Rikke Nielsen stod for få år siden og savnede et sted, hvor hendes datter Magda kunne spille håndbold.

Magda har Downs syndrom, og det gjorde det svært for hende at tage del i det foreningsliv og fællesskab, som så mange børn og unge i Danmark nyder godt af.

- Jeg var bekymret for, om hun kunne spille håndbold, få venner og alt det, som jeg selv har oplevet. Vi fik siden flere børn, som startede til håndbold og fodbold. Men Magda havde ikke de samme muligheder. Derfor besluttede jeg mig for at starte et hold op for dem, som ikke passede ind andre steder, fortæller Rikke Nielsen selv.

Et enkelt hold i Aalborg er nu blevet til mere end 75 klubber over hele landet. Alt sammen samlet under navnet ’LykkeLiga’. Danmarks lykkeligste liga.

Og i dag får de hjælp fra blandt andre Lidl i deres store arbejde med at skabe et fællesskab for de udviklingshæmmede børn og unge, der kan have svært ved at finde det andre steder.

Artiklen fortsætter under billedet…
Rikke Nielsen og hendes datter, Magda. Foto: LykkeLigaRikke Nielsen og hendes datter, Magda. Foto: LykkeLiga

En blåstempling
Projektet med LykkeLiga har vokset sig større, end Rikke Nielsen nogensinde havde forestillet sig - til glæde for rigtig mange danske børn og deres forældre. En del af succesfortællingen er også, at blandt andre Lidl er blevet sponsor - eller legekammerat, som Rikke Nielsen kalder det – for LykkeLigas store arbejde.

Og det er noget, som der bliver sat utrolig stor pris på, fortæller den stolte stifter.

- Det er noget, jeg må knibe mig selv i armen over. At store virksomheder kan se det underspillede præmis, at vi er en del af noget meget større, siger hun og fortsætter:

- Det blåstempler os som projekt. Det har tidligere været et tabu at snakke om børn med udviklingshandicap, men det er Lidl med til at ændre på.

Læs mere om Lidl og LykkeLigas samarbejde her.

Det store og det lille landshold
Udover de mange fantastiske oplevelser, som LykkeLigas stjernespillere får uge efter uge, er der også nogle særlige oplevelser og tiltag, som betyder lidt ekstra. Også her er Lidl med inde over projektet.

Lidl er nemlig også sponsor for de danske håndboldherrer, og de har flere gange sat stjernerne fra både LykkeLiga og Herrelandsholdet sammen.

- Det er børnenes store helte, som de jo også ser i fjernsynet. Og med Lidl får de den oplevelse at møde stjernerne. Det betyder nok også mere, end Håndboldherrerne og Lidl forstår.

- Det betyder faktisk mere, end ord kan beskrive. Du skulle se forældrene, når deres børn bliver spurgt, om de vil lave noget med Herrelandsholdet. Lidl har virkelig fanget, at det var en god idé at sætte Håndboldherrerne og LykkeLiga sammen. Og det har været fantastisk.

null  

Et af møderne mellem Herrelandsholdet og LykkeLiga kan du se i denne skønne video, hvor børnene fik intet mindre end en oplevelse for livet.

Ny aftale med legekammeraten Lidl
Der er et nyt skud på stammen i samarbejdet mellem LykkeLiga og Lidl. Supermarkedskæden er nemlig blevet Official Fresh Food Partner for LykkeLiga.

Ligesom Lidl leverer frisk energi til Håndboldherrerne, gør de det nu også til LykkeLiga-stjernerne!

Og netop denne type samarbejde er essentielt for, at Lidl er en god legekammerat for LykkeLiga, slår Rikke Nielsen fast. Især med tanke på den rivende udvikling, de har været igennem.

- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sidde her fire år efter, vi startede, siger Rikke Nielsen og sætter ord på, hvad hun håber for fremtiden.

- Målet er ikke flere klubber. Det er at passe på fællesskabet. Det her har været så stor en succes, fordi man i mange år har været i tvivl om, hvorvidt ens barn kan passe ind. Men her føler man sig velkommen, og sådan skal det også være fremover.

Lær LykkeLiga bedre at kende her.