ANNONCE:

Er du klar? Springet fra dygtig specialist til leder

Mange ledere bliver hentet i egne rækker blandt de fagligt dygtigste medarbejdere. Men hvordan bliver den gode fagspecialist også en god leder?

At mestre et håndværk eller have masser af specialviden og være blandt de fagligt bedste i virksomheden betyder ikke nødvendigvis, at man også er den fødte leder. Det at tage springet fra specialist til leder kræver oftest også, at man tilegner sig en værktøjskasse med generelle forretningskompetencer og får en bred forståelse af, hvad det vil sige at drive virksomhed.

Det mener Thomas Poulsen, lektor på Copenhagen Business School (CBS) og en af kræfterne bag den nye HD-uddannelse – HD2 Business, der går i luften i august 2021.

- Vores nye uddannelse appellerer bredt. Både til specialisten i det private erhvervsliv, som gerne vil prøve kræfter med lederrollen, men også til specialisten i det offentlige, som er blevet mellemleder eller kontorchef og har brug for at styrke sine forretningskompetencer og tage ved lære af det private erhvervsliv, fortæller han.

Den nye HD-uddannelse sigter i det private erhvervsliv især mod små og mellemstore virksomheder. Her skal lederen gerne have det store kommercielle overblik og generelle forretningskompetencer, fordi virksomheden ikke er stor nok til at have en ekspert indenfor hver af de kommercielle fagdiscipliner.   

- I det offentlige kan det også give god mening at klæde nye ledere på med generelle forretningskompetencer og organisationsforståelse. Dels for at blive gode interne ledere, men også fordi, offentlige virksomheder i mange tilfælde arbejder tæt sammen med det private erhvervsliv. Her vil en HD2 Business være en oplagt mulighed for opkvalificering, siger Thomas Poulsen.

null
Thomas Poulsen er en af de drivende kræfter bag CBS' nye HD-uddannelse, HD2 Business. Foto: Kristian Holm

Respekt for specialistens knowhow
Den nye generation af ledere i små og mellemstore virksomheder skal klædes på til at arbejde i hele organisationen. Et godt eksempel er smeden, som efter nogle år har vist evner til også at sidde i chefstolen. Det kan også være datteren eller sønnen i en familieejet virksomhed, som kender det hele ud og ind via praktisk erfaring. De besidder en masse praktisk knowhow, men sidder nu med ansvaret for, at forretningen som helhed bliver drevet professionelt videre. Begge typer vil have gavn af en HD2 Business.

- Det er vigtigt for os at bevare respekten for de erfaringer og den knowhow, de kommer med. Men vi skal også vise, at det at drive en virksomhed kræver noget mere end håndværket. Her kan det være godt at styrke de faglige kompetencer med en bred erhvervsøkonomisk uddannelse, fastslår Thomas Poulsen.

Han peger på indsigt i og forståelse af de samfundsmæssige rammebetingelser for at drive forretning, kompetencer til at lave de rigtige markedsanalyser, styre markedsføring og salg, samt kunne analysere virksomhedens finansielle situation. Der er rigtig mange discipliner, som specialisten måske kun kender overfladisk til, men som er nødvendige at beherske, hvis virksomheden skal drives professionelt fremad.

Alt det tilbyder HD2 Business.

Fire eller to år med tid til at passe arbejdet
En HD-uddannelse er traditionelt struktureret sådan, at de første to år går med en generel introduktion til erhvervsøkonomi, som bliver fulgt af to års specialisering. Men HD2 Business fokuserer i hele forløbet på de generelle erhvervsøkonomiske discipliner – blot på et højere niveau.

Undervisningen foregår om aftenen, så der er mulighed for at passe arbejdet samtidig.

- Og det giver yderligere den fordel, at man så har mulighed for at bruge de nye kompetencer med det samme hjemme i virksomheden, slutter Thomas Poulsen.

Fakta

Er HD2 Business relevant for dig eller dine medarbejdere?

Ja, hvis du er ejerledet lille eller mellemstor virksomhed med specialister, som aspirerer til at blive en del af ledelsen, men har brug for at supplere med ekstra forretningsforståelse.

Ja, hvis du er leder i det offentlige og vil styrke dine beslutningskompetencer eller ser lederpotentiale i nogle af dine ansatte specialister.

Ja, hvis du sidder i en større organisation i en stilling som generalist, hvor du opererer på tværs af faggrupper i organisationen. Eksempelvis inden for HR, økonomi eller ledelsessekretariat.
 

Få mere at vide til online Åbent Hus 4. maj 2021 fra 17-19.

Tilmeld dig Åbent Hus på: hd.cbs.dk/aabenthus
 

Tidsplan

  • Tilmeldingsfrist er 17. juni.
     
  • Studiestart fra uge 33.
     
  • HD2 Business tager to år.
     
  • Undervisningen vil foregå om aftenen. I første omgang med fremmøde i København.

 

Dette er en sponseret artikel skrevet af Ekstra Bladets kommercielle journalister i samarbejde med CBS HD

CBS-logo.png 

Hvad er annoncørbetalt indhold?