ANNONCE:

Stor fejring: Væddeløbsbane fylder 100 år

Af Trine Møhring Larsen

Jydsk Væddeløbsbane, som er nabo til smukke Marselisborg Slot, fejrer i weekenden sit 100-års jubilæum med masser af underholdning og fest.

Den historiske Jydsk Væddeløbsbane, som ligger ved Marselisborg Slot i Aarhus, gør sig klar til en helt særlig weekend den 28., 29. og 30. juni. Her skal banen nemlig fejre sit 100-års jubilæum med en stor fest.

Efter en vellykket indvielse af det nyrenoverede tilskuerområde på Langfredag, hvor omkring 2000 gæster dukkede op, er forventningerne til den kommende jubilæumsweekend store. 

Direktør Anders Ebsen er meget tilfreds med de nye faciliteter for publikum og glæder sig til at vise dem frem under jubilæumsweekenden.

Tre dages jubilæumsfejring
Fejringen varer tre dage og starter fredag kl. 15.45 med Jydsk 4-års Hoppe Grand Prix, hvor de bedste hopper og travkuske kæmper mod hinanden. Lørdagen byder på Århus Stiftstidendes Jydsk Derby, som er et højdepunkt for galopsportens elite, og søndagen afslutter weekenden med Jydsk 4-års Grand Prix, hvor hestene og kuskene konkurrerer om en plads i historiebøgerne.

null

Museum over 100 års historie
Men det er ikke kun hestesporten, der er i fokus. Hele weekenden vil der være masser af aktiviteter for både børn og voksne. De yngste kan lege på en stor naturlegeplads og få lov til at klappe heste og ride ponyer, mens de voksne kan nyde live musik og deltage i hattekonkurrencer.

I forbindelse med jubilæet bliver der indrettet et særligt museum, som vil kaste lys over væddeløbsbanens 100-årige historie og hylde de mange legendariske kuske og jockeyer, der har konkurreret på banen.

Direktør Anders Ebsen, der har været leder af Jydsk Væddeløbsbane i næsten et år, ser det som en stor ære at stå i spidsen for fejringen af 100-års jubilæet:

- Jeg tror, at de fleste, som ser de historiske ting, ligesom jeg vil erfare, hvor stor en rolle Jydsk Væddeløbsbane historisk har spillet i Århus, så det er da kæmpestort at stedet nu fylder 100 år.

Der vil være masser af underholdning på programmet hele weekenden, og du kan læse meget mere om det her.

Spændende smagsoplevelser
På Jydsk Væddeløbsbane er der ingen risiko for at gå tom for kulinariske oplevelser, takket være et væld af restauranter, madboder og barer. 

Det nyåbnede Møllens Køkken forkæler sine gæster med en menu spækket med lækre retter lavet af sæsonens bedste råvarer. Hos staldcaféen Tutten kan du nyde dagens specialitet, mens Brødrenes Original lokker med saftige burgere og specialpølser fra grillen, alt sammen serveret med de helt rigtige dyppelser. 

Når tørsten melder sig, står de tre barer i det indendørs loungeområde klar til at tilfredsstille din lyst til kolde fadøl, gode vine, forfriskende sodavand og meget mere.

Mad og drikke er en hjørnesten i fejringen på Jydsk Væddeløbsbane, og for at markere den historiske begivenhed er der installeret ekstra ølvogne og madvogne udendørs, som byder på en bred vifte af streetfood, der hurtigt kan stille både sult og sød trang.

Selvom Jydsk Væddeløbsbane byder på et rigt udvalg af mad og drikkevarer, er det også tilladt at medbringe egen madpakke, som kan nydes i de smukke, grønne omgivelser. 

null

Efter en stor investering i faciliteterne er Jydsk Væddeløbsbane klar til at byde velkommen til endnu flere gæster til en weekend, hvor banens 100-års jubilæum skal fejres med manér.

Billetter kan købes i forsalg, og med den store interesse forventes en weekend med mange besøgende. Som en ekstra fordel inkluderer entrebilletten til 100 kr. en valgfri drikkevare, og der er konkurrencer, hvor du har mulighed for at vinde familiebilletter til Ree Park.

Køb din billet i dag og vær med til at fejre 100 år med fart, spænding og sjov for hele familien.

Spil ansvarligt!

Denne artikel er sponseret af Bet25 | 18+ | Spil ansvarligt | Udeluk dig via ROFUS

Hjælpelinje: StopSpillet.dk