ANNONCE:

Smart app giver dig overblik over din medicin

Hent appen ‘apoteket’ og få glæde af de mange nyttige funktioner

Med appen ‘apoteket’ har du alle informationer om din medicin, dine recepter og dine vaccinationer lige ved hånden. Du kan forny dine recepter før dit besøg på apoteket, og du kan se, hvilke apoteker der har din medicin på lager – så går du ikke forgæves. Med appen kan du også se, hvad din medicin koster, se dine børns recepter og handle på deres vegne. Medicinhuskeren kan hjælpe dig til at tage din medicin til rette tid. 

Kort sagt giver appen dig adgang til nyttige funktioner, der gør hverdagen nemmere for dig, som bruger medicin. Download appen her.

Det kan du med ‘apoteket’:

  • Få overblik over dine recepter
  • Forny dine recepter
  • Se, hvilke apoteker der har din medicin på lager
  • Se, hvad du skal betale for din medicin
  • Se åbningstider på apoteket
  • Bede apoteket lægge din medicin klar
  • Lave en fast bestilling og få leveret din medicin
  • Få påmindelser, når du skal tage din medicin
  • Få overblik over dine vaccinationer
  • Hjælpe en pårørende med medicinen

Overblik over din recepter
Appen giver dig overblik over dine recepter. Du kan se, hvilke der er aktive, hvor mange udleveringer der er tilbage på hver enkelt recept, og hvor længe recepten er gyldig. Hvis recepten er udløbet, kan du med et enkelt swipe anmode din læge om at få den fornyet. Du får en besked i appen, når lægen har fornyet din recept, og du kan derefter gå på apoteket og hente medicinen. 

- For mig er det virkelig en stor hjælp i hverdagen! Jeg sparer enormt meget tid ved at kunne danne mig et overblik i appen. Jeg skal ikke logge på alle mulige steder, eller ringe til lægen – jeg skal bare swipe og tjekke hvilket apotek, der har min medicin, Julie, 53 år.

Se prisen på din medicin
Appen viser, hvad én pakke af din medicin koster. Er der flere præparater med samme virkning, du kan vælge imellem, viser den priserne for dem alle. Appen fortæller dig også, hvilken pakke du købte sidst. Desuden kan du se, hvad medicinen koster, når dit evt. tilskud fra sygesikringen er trukket fra. Appen beregner, hvor meget du aktuelt får i tilskud fra sygesikringen. Visse former for kommunale og individuelle tilskud er dog ikke modregnet i prisen. Det bliver først trukket fra, når du køber medicinen på apoteket. 

Se, om apoteket har din medicin på lager
Du kan med det samme se, om dit apotek har din medicin på lager. Har de ikke det, trykker du ’Bestil’, og så det er klar til dig på apoteket efter 1-2 hverdage. Hvis du ikke kan vente, kan du se, hvilke apoteker i nærheden af dig der har medicinen på lager. 

null

Opret en fast bestilling på medicin
Hvis du er i fast behandling med medicin, behøver du ikke længere gå og huske på, hvornår du skal på apoteket og købe en ny portion. Du opretter blot en fast bestilling hos dit apotek, og så får du besked, når det er tid til at godkende din. Du kan vælge at få det bragt hjem til dig eller selv afhente. Så behøver du ikke tænke mere på det. Download appen her.

Husk at tage din medicin
Skal du have hjælp til at huske at tage din medicin, kan du aktivere appens medicinhusker. Det er meget nemt at tilføje medicin: Du går ind i ’Planlæg’ og ’Tilføj medicin’ ved at trykke på plusikonet. Her vælger du, hvilken medicin du ønsker at tilføje. Hvis du fx tager p-piller, får du besked de dage, hvor du skal tage pillen – og ikke de dage, hvor du holder pause. Det er også muligt at skrive håndkøbsmedicin og kosttilskud ind i din Medicinhusker. Du får en notifikation på din telefon eller tablet, når det er tid til at tage medicinen. Husk at slå notifikationer til.

Børn, myndlinge og fuldmagter
Hvis du har børn under 15 år eller er værge for en person (myndling), har du automatisk adgang til deres oplysninger om medicin og vaccinationer. Børn, der er fyldt 15 år, kan selv få MitID og har dermed adgang til selv at hente appen. Du kan oprette en fuldmagt i appen, hvis du har en pårørende, som har brug for din hjælp til at holde styr på sin medicin. 

- Når man – som jeg – har en syg hustru, der har problemer med at huske, er det en enorm hjælp, at jeg får adgang til hendes recepter og medicin. Det gør jeg via apotekets app – og det har sparet mig meget tid, som jeg har kunne bruge med min hustru i stedet for, Jørgen, 70 år.

Så nemt er det

  1. Hent ‘apoteket’ i App Store eller på Google Play.
  2. Log ind med MitID og opret din personlige kode.
  3. Vælg dit foretrukne apotek i oversigten.

Så er du i gang!

Du er altid velkommen på apoteket
På apoteket kan du altid få hjælp til at downloade og komme i gang med at bruge appen. 

Godt vi har apoteket!