ANNONCE:

Giver du dine øjne den opmærksomhed de fortjener?

Af apoteket

Synet er den vigtigste sans, vi har. Alligevel går mange af os rundt og ser dårligere, end vi burde.

Hele 80 % af vores sanseindtryk kommer ind via øjnene, så vi er stærkt afhængige af at de fungerer, som de skal, for at vi kan få fuldt udbytte af den verden, der omgiver os. Så husker du at sætte pris på dem?

Ifølge undersøgelser kan selv en mindre synsnedsættelse gå ud over vores livskvalitet, og det viser sig, at frygten for at miste synet rangerer på linje med frygten for en kræftsygdom. 

For de fleste danskere er det dog helt almindelige ting som tørre eller irriterede øjne og nedsat syn på grund af nærsynethed eller langsynethed, som giver udfordringer i dagligdagen. Apoteket har i denne tid fokus på at oplyse, hvordan du bliver bedre rustet til at se godt hele livet. 

Forunderlige facts om øjne

- Dit øje er et utroligt organ. Det vejer kun 7,5 g og er 2,5 cm i diameter. Alligevel består det af mere end to millioner enkeltdele, som arbejder sammen på en meget kompleks måde. 

- Synet er et samarbejde mellem øjne og hjerne. Øjnene lægger beslag på hele 65 % af al din hjernekapacitet. 

- Dine øjne er i stand til at bearbejde 36.000 stykker information – hver time. 

- Du ser ‘på hovedet’: Når øjet danner et billede på nethinden, står det på hovedet. Det er hjernen, som vender billedet om og tilføjer detaljer, dybde og farver.

Av mit øje
Åh nej – det klør, gør ondt, svier eller brænder. Røde eller irriterede øjne er noget, vi alle oplever fra tid til anden. Særligt tørre øjne er et problem – hele 25 % af danskere over 50 år er plaget af tørre øjne. 

Tørre øjne skyldes, at tårevæsken ikke kan fugte øjnenes overflade tilstrækkeligt. Der kan være mange forskellige grunde til, at man har tørre øjne. Det kan komme naturligt med alderen og på grund af hormonelle ændringer eller sygdom som for eksempel gigt, men det kan også være på grund af dårligt indeklima, skærmarbejde eller overanstrengelse af øjet ved lang tids læsning eller bilkørsel. Og paradoksalt nok kan tørre øjne løbe i vand.

Et rødt øje kan se dramatisk ud, og det skal altid betragtes som et tegn på, at der er noget galt med øjet eller at øjet reagerer på, at noget ikke er, som det skal være. Det behøver ikke at være noget farligt, men det kan godt være et signal om, at der er noget alvorligt galt, som kræver hurtig behandling. Er det røde øje ledsaget af nedsat syn, smerter, lysfølsomhed, hovedpine eller opkastninger, skal du straks kontakte din læge eller øjenlæge. 

Hvordan skal du håndtere røde eller irriterede øjne? Få gode råd af øjenlæge Miriam Kolko i apotekets podcast.

Dit syn ændrer sig gennem livet. Følger du med?
Ofte bemærker man ikke synsforandringer, fordi de sker så langsomt, at man ubevidst tilpasser sig og fordi hjernen ved, hvad øjnene gerne vil se. Mange går i virkeligheden rundt uden at kunne se helt tydeligt. Det gør, at man anstrenger øjnene mere, og det kan give spændinger, hovedpine og træthed. Desuden kan det være farligt, hvis du ser dårligt i trafikken. 

Artiklen fortsætter under billedet …
Foto: ApoteketFoto: Apoteket
Hvis du har passeret 40-årsalderen, har du måske bemærket, at det er blevet sværere at se skarpt på tæt hold. Bogen eller mobiltelefonen skal længere og længere væk. Professor og overlæge Miriam Kolko, som er specialist i øjet og dets sygdomme, forklarer i apotekets podcastserie hvorfor: 

- Når man er ung, så er der en fleksibilitet i linsen, der sidder inde i den forreste del af øjet, så den kan krumme mere eller mindre, afhængig af om man læser eller man ser på afstand. Men på samme måde som leddene bliver stivere med alderen, så bliver linsen også stivere med alderen. Og når den ikke længere har sin fleksibilitet, så har man brug for en læsebrille.

Tid til at sende dine øjne til syn?
Vil du gerne passe godt på dit syn, er det vigtigt, at du tjekker det jævnligt – uanset om du er ung eller gammel – for man skal kunne se tydeligt hele livet. 

- Det er altid godt at lave en undersøgelse på sig selv, hvor man først holder hånden for det ene øje og dernæst for det andet øje, fordi de fleste af os har et dominerende øje, og det betyder, at hvis det dominerende øje egentlig ser godt, så lægger man ikke nødvendigvis mærke til, at det andet øje har nedsat synsfunktion, pointerer Miriam Kolko i podcasten. 

Hvis du vil lave en mere avanceret test af dit syn, kan du lave online-testen her.

Endelig kan du gå til optikeren, som i dag har meget avanceret udstyr til at tjekke dit syn. Hvis optikeren ikke kan hjælpe dig til at se bedre med briller eller linser, eller finder noget mistænkeligt, vil du blive sendt videre til øjenlægen.

Du kan få mere viden og gode råd, om hvordan du holder dine øjne og dit syn i topform, på dit lokale apotek og på apoteket.dk/holdøje.